Maja 1 år

Lørdag d. 26. august 2006 fyldte Maja 1 år! I den anledning havde vi inviteret familien til fødselsdagsfest.

Vi var: Birgitte, Birthe, Torben, Tina, Franck. Anni, Kenneth, Rikke, Inger, Leif, Kisser, Inge, Christen, Ivan, Camilla, Viktor, Oldemor Gurli, Maja, Rasmus og Sus.

Vi fik kaffe og kage på terrassen. Farmor Birthe havde bagt to fine kagemænd, Mormor Birgitte havde bagt horn og Inge havde lavet en flot lagkage. Faster Rikke havde lavet en fin lagkage kun til Maja. Maja syntes dog, den var for fin til at smadre!

I haven blev der dystet i stangtennis, petanque og badminton. Børn og barnlige sjæle hyggede sig i sandkassen.

En stor del af dagen havde vi flot vejr, men august 2006 har været den vådeste i 43 år og vi slap heller ikke for regn. Derfor grillede vi pølser til aften under overdækningen.

Vi havde en rigtig hyggelig og festlig dag. Vi takker mange gange for hjælp, gaver og kager og jeres medvirken til, at Maja blev 1 år med maner!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.