Dronningens fødselsdag

Fredag d. 16. april var det Dronning Margrethes 70 års fødselsdag og Sus, ungerne og morfar deltog i festlighederne. Vi fik møffet os ind på en stopfyldt Amalienborg Slotsplads, hvor vi havde et glimrende udsyn til balkonen, hvorfra der blev vinket lystigt.

Derefter stillede vi os op på Kgs. Nytorv, hvor Dronningen og Prinsgemalen kørte forbi i karet. Ungerne fik det hele med fra vores skuldre mens Sus og Jens måtte nøjes med et glimt af en blå hat og Prins Henriks ansigt. Derefter købte vi frokost og spiste den i Kongens Have. Ungerne fik også leget på havens fine legeplads.

Efterfølgende gik vi op til Gammel Torv og så guldæblerne springe i Caritas springvandet. Efter en lang dag tog vi en bus hjem til morfar i Nyhavn. Her stødte Rasmus til og Jens lavede dejlig mad til os. Ungerne sluttede af med et langt bad i morfars badekar.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.