Børneværelse/Kontor

 

I forbindelse med den forestående familieforøgelse har vi lavet lidt om i vores lille hus. Vores tidligere kontor er nu blevet til et kombineret børneværelse/kontor.

Vi har revet det gamle savsmuldstapet ned, spartlet ud og Hans har atter hjulpet os med opsætning af glasvæv. Derefter har Rasmus malet rummet i samme farve som i det andet børneværelse. Loftet og vinduet fik også en tur.

Vi har fået de gamle, grå kontakter skiftet ud med nye, hvide og vi har fået opsat lysdæmpere, så de små øjne ikke bliver blændet!

Vi har købt nye, lyse møbler, som Sus har samlet.

Det gamle kontor rummer nu puslepladsen, et legehjørne samt et kontorhjørne til Rasmus. På Majas værelse er der i stedet for puslepladsen nu opsat en reol til legetøj samt en ny kommode. På sigt er det meningen, at den nye baby skal sove derinde sammen med Maja.

Vi synes selv, at vi har fået to gode og hyggelige børneværelser inklusiv et diskret og “business-agtigt” kontorhjørne.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.